Sparekassen Thy er vores hovedsponsor og en vigtig del af klubbens fundament i Aulum Håndboldklub. Deres støtte gør det muligt at skabe gode rammer og stærkt fællesskab for både spillere og frivillige.
Klubben drives af frivillige trænere og ledere, som stiller ”deres” fritid til rådighed, for at ”vores” børn har et fristed, hvor de har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresse.
Indmeldelse:
Ved vores opstartsdag udfyldes der en indmeldelsesblanket, hvor navn, adresse, telefon nr., fødselsdato og mailadresse oplyses. Der kan denne dag betales med kontanter, MobilePay eller bankoverførsel.
De første tre uger betragtes som prøvetræning. Herefter kan man ikke få kontingent tilbage. Prøvegange gælder kun for spillere op til og med U13.
Hvis man ikke er tilmeldt ved opstartsdagen, vil træneren efter 3. træningsgang give kasseren besked og der vil blive fremsendt opkrævning af kontingent.
Ved ændring af adresse eller telefon nr. skal træneren informeres.
Priserne kan tjekkes på hjemmeside. Ved indmeldelse og BETALING på tilmeldingsdagen sparer man 50 kr. af den opførte kontingentsats.
Tjek vores træningstider på vores hjemmeside under hold.
Det forventes at forældrene deltager aktiv i børnenes håndbold.
I forbindelse med at drive en klub, er der mange gøremål som skal udføres for at klubben kan eksistere.
Der skal bruges ledere, trænere, dommere og hjælpere ved de forskellige arrangementer. Vi er afhængig af din deltagelse, så tag godt imod, når du bliver spurgt af vores træner og sponsorudvalg.
I klubben udarbejder trænerne/holdlederne en oversigt over sæsonens kampe hvor kørsel og tøjvask er fordelt mellem forældrene. Hvis man er forhindret i at køre/vaske på det planlagte tidspunkt, har man selv ansvaret for at bytte med en af de andre forældre.
Sparekassen Thy er vores hovedsponsor og en vigtig del af klubbens fundament i Aulum Håndboldklub. Deres støtte gør det muligt at skabe gode rammer og stærkt fællesskab for både spillere og frivillige.